Egebjerg Mølle er placeret højt på toppen af Egebjerg Bakker, som er en udløber af De Fynske Alper. Her fra møllen (ca. 110 m.o.h) er der en storslået udsigt ind over Midtfyn og over Det sydfynske Øhav med Tåsinge og Langeland i syd over Ærø til Als i vest. I klart vejr kan den nordtyske kyst i syd, og i modsat retning, den ene af  Storebæltsbroens pyloner skimtes i det fjerne omkring 40 km. væk.

Få minutters kørsel mod syd ligger Ollerup, skolernes by med bl.a. Den Frie Lærerskole, Ollerup Efterskole og Gymnastikhøjskolen. I den nærmeste omegn ligger der et bredt udvalg af fynske slotte og herregårde bl.a. Hvidkilde, Rødkilde, Skjoldemose (med Gorillapark)  og ikke mindst Egeskov Slot, der er en stor turistattraktion med blomsterpark, labyrint og veteranmuseum.

Nordvest for Møllen ligger det fredede overdrevslandskab 
Svinehaverne, fredet i 1939, og nu overtaget af Svendborg Kommune og Naturstyrelsen  og med offentlig adgang (læs mere om Rødme Svinehaverne her).  
Det bakkede landskab er med sine kreatur-af-gnavne hvidtjørne, store sten og gule engmyretuer karakteristisk for et overdrev, hvilket betyder, at der aldrig har været en plov inde over terrænet. Området ligger mere end 100 m.o.h på kanten af en randmoræne.
Fra Svinehavene og det tilstødende Bakkelundgaard er der med Stenstrup Issø i forgrunden mod nord udsigt ind over Midtfyn.

Benyt P-pladsenAlpevej eller på Tørvelong som udgangspunkt til en vandretur i området. (Se kort over området her).

Udsigt fra toppen af møllen mod Ollerup.

Blomsterflora i Svinehaverne

Den hollandske mølle

Den oprindelige mølle er af Hollandsk oprindelse. I Nederlandene, hvor man i 1500-tallet oplevede en kraftig økonomisk vækst, var behovet for maskinkraft voksende og viljen til at eksperimentere med mere effektive møller derfor stor. I 1573 byggede den flamske møllebygger Lief Janszoon Andries i Alkmar en mølle, hvor kun den øverste del, hatten, skulle drejes, for at vingerne kom op i vind. Hatten blev drejet ved hjælp af en bjælkekonstruktion, krøjeværket, som kunne nås fra jorden eller fra et galleri rundt om møllen.

Fordelen ved denne “hatmølle” var, at når kun hatten skulle drejes, betød det ikke noget, hvor tung møllekroppen i øvrigt var. Man kunne bygge møllen nøjagtig så høj, som det var nødvendigt, for at den kom op i vind, og så rummelig som det ønskede maskineri nødvendiggjorde, og man kunne bygge i mere holdbare materialer uden at skele til deres vægt. En vigtig fordel ved den hollandske mølle var opfindelsen af stjernehjulet.

Kong Christian IV, der var meget optaget af udviklingen i Nederlandene, bestilte i 1619 en sådan vindmølle. De ældste hollandske møller var industrimøller – oftest oliemøller. Udbredelsen af dem gik i begyndelsen meget langsomt. Først 60 år efter Store Kongens Mølles opførelse byggedes to hollandske oliemøller på Københavns bastioner. Først i 1700 indrettes en hollandsk mølle i København til kornmølle. Herefter spredtes den hollandske mølle til provinsen.
(Kilde: Dansk Mølle Forum).

 

Principskitse af en hollandsk mølle.

Egebjerg Mølle

Den oprindelige mølle er fra 1856, men brændte allerede i 1859. Årsagen blev aldrig helt klarlagt, men ejeren, Peder Christensen, var resten af sine dage mere eller mindre mistænkt for selv at have forårsaget branden, grundet økonomiske problemer og flere gange anmeldt til øvrigheden for at male mel, som der på det tidspunkt var delvis monopol på. Møllen blev imidlertid genopført i næsten samme skikkelse som den oprindelige.(Otto Jonasen om Egebjerg Mølle).
Ejeren Peder Christensen formåede dog ikke at drive møllen videre, selvom det i 1861 blev tilladt at male mel. Han måtte i 1862 afhænde den til møller Niels Pedersen fra Krumstrup Mølle ved Ryslinge. Han drev den videre en halv snes år. Hjemmet på Møllen var stærkt præget af det åndelige røre fra Ryslinge valgmenighed, og det kom til at præge sønnen, Grønvald Nielsen, der senere blev en berømt højskoleforstander fra Vestbirk. (Læs mere her fra Grønvald Nielsen erindringer).
Fra 1871 og de følgende 100 år var møllen ejet af samme familie, som med stor flid fik en rimelig forretning ud af Møllen. Bl.a. blev der etableret et bageri i Møllegården, og ældre bebeboere på egnen kan stadig huske, når Karl bager omkring 1970 kom med den ugentlige leverance af brød. (læs om Tre Slægtled på Egebjerg Mølle).Egebjerg Mølle fungerede som vindmølle frem til 1948 (en dieselmotor havde dog i flere år forinden overtaget vingernes arbejde). I 1960 blev de  øverste to etager taget ned, og Møllen begyndte langsomt at forfalde.

I 1984 blev Egebjerg Møllelaug stiftet som en selvejende institution, med det formål at erhverve og genopbygge møllebygningen samt gøre møllen tilgængelig for offentligheden, fremme interessen for møllen og lokalhistoriske forhold f.eks. gennem udstillinger og andre arrangementer (se vedtægterne).

Ved hjælp af et stort lokalt engagement fra private, det lokale erhvervsliv, tilskuds- og beskæftigelses-projekter fra det daværende Egebjerg Kommune, en lokal arv, støtte fra fonde, træ fra Hvidkilde og udslusningsprojekter fra Statsfængslet i Ringe lykkedes det at få bygget de øverste etager op igen samt få monteret en svikstilling (rundgangen halvvejs oppe) og indvendige trapper.
Laugets medlemmer ejer nu Møllen, som er udmatrikuleret og tinglyst i en selvstændig parcel på 1031 kvm. Vejen, der tidligere gik gennem Møllegården, er nu ført uden om Møllen. Grunden blev skænket af Møllens tidligere ejere og naboer.
Efter nogle meget aktive byggeår omkring 1990 gik byggeriet i stå p.g.a manglende økonomi. Tanken om vinger, der drejede rundt, blev aldrig til noget, og langsomt kom ideen om at skabe en anden form for aktivitet for dem, der fandt vej til møllen og nød den flotte udsigt.
I 2008, efter at vingerne definitivt var afskrevet, begyndte Møllelauget i samarbejde med Naturturisme I/S (Naturturisme I/S er et kommunalt samarbejde mellem de fire øhavskommuner Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Langeland og Ærø) at arbejde på at skabe et Naturrum med udgangspunkt i istiden og Egebjerg Bakker. Møllen blev renoveret og istandsat ved hjælp af fondsmidler. De øverste etager i Møllen blev åbnet  for publikum, og undervejs blev der en mulighed for at udvikle den unikke prisme, som i dag pryder Møllen. Udstillinger og plancher om bl.a. Egebjerg Mølle, istiden, øhavet og spændende naturområder er idag en del af møllens indhold. På toppen i glasprismen (tegnet af Praksis Arkitekterne) krydres det hele med en fantastisk udsigt ind over Fyn og Det Sydfynske Øhav. Det færdige projektet endte med at koste mere end 3.5 mill kroner (se mere om Naturrummet her)Egebjerg Mølle modtog i 2014 Svendborg Kommunes Arkitekturpris.

I 2015 var møllen vinder af Renover-prisens Specialpris 2015

Møllen er hvert år i juli måned ramme for den lokale kunstnergruppe PANORAMAs og indbudte gæsters  sommerudstilling.

Møllen er med sin beliggenhed (det er muligt at se Møllen fra store dele af Sydfyn, Øhavet og Ærø) blevet et folkeligt og kulturelt samlings punkt for den lokale befolkning. Den bliver flittigt brugt til mange forskellige formål.

Et stigende antal vandrere (Øhavsstien går lige forbi Møllen) samt cyklende og kørende turister har resulteret i at Møllen hvert år har mere end 14.000 besøgende. Gæstebogen fortæller os, at de kommer fra stort set hele verden for at nyde den storslåede udsigt  over det smukke Sydfyn og Øhavet.

Se følgende spændende beretninger om:

Tre Slægtled på gennem 100 år på Egebjerg Mølle

Højskoleforstander Grønvald Nielsen’s erindringer – bl.a. om Egebjerg Mølle  

Otto Jonasen Årbog for Svendborg & Omegns Museum 1984.

Egebjerg Mølle omkring 1940

Scroll Up