Hvad er et Naturrum?

Naturrum er steder i naturen, hvor man kan være aktiv i det fri, hente ny viden eller blot finde ro og fordybelse og få frisk luft til egne tanker. Du kan besøge et Naturrum – eller skabe dit eget.

Det er udflugtsmål med anderledes fysiske rammer for ophold, aktivitet og formidling i naturskønne områder. Naturrum fremhæver det særlige ved stedets natur og historie, og giver besøgende en pause fra hverdagen. 

·         Naturrum skal have lokalt ejerskab

·         Naturrum skal være støttepunkt, der inspirerer til naturforståelse og friluftsliv

·         Naturrum skal give mulighed for ro og fordybelse.

·         Naturrum skal udtrykke den lokale identitet

·         Naturrum skal altid være åbent.·

         Naturrum skal være i dialog med den omgivende natur. 

Naturrummet er udviklet og støttet af Friluftsrådet. Du kan læse mere om konceptet her.  Egebjerg Mølle er foreløbig det eneste Naturrum på Fyn.

Scroll Up